Step op på scenen, stå stærkere og styrk din indflydelse! 

Som leder står du på en ’scene’, hvor dine medarbejdere både iagttager og interagerer med dig. Samtidigt er det også dig som 'sætter scenen', og i al den tid du står der, sætter du dig selv i spil.

Under mine år som professionel musiker, stod jeg mange gange på scenen, og derfor ved jeg, både hvor mange muligheder det skaber, men også hvad det til tider koster, og hvilke udfordringer det giver. Disse erfaringer har vist sig effektive og unikke i samspil med mit arbejde som underviser og mastercoach i følelsesmæssig intelligens, når jeg hjælper ledere med at indtage scenen, så de får fuld indflydelse.

Når resultatet ikke bliver som forventet

Dine ledelses-redskaber anvender du dagligt. Ikke at du går og tænker over det, for du gør jo bare det, du skal, det som er nødvendigt. Men det er ikke altid let at vide hvornår, hvorfor og hvad der virker. Til tider bliver resultatet måske et helt andet end det, du havde tænkt. For faktum er, at vi ikke kan se os selv udefra i de situationer, hvor vi agerer, præsenterer, argumenterer – der, hvor vi leder. Ligesom vi heller ikke er i stand til at se vores eget ansigt uden spejl. 

Derfor kan det være en stor inspiration og støtte at bringe et par andre øjne helt ind på scenen, der hvor du dagligt befinder dig, der hvor du næsten per automatik anvender dine ledelses-redskaber. Med et mere klart syn på, hvad du gør, og hvad du evt. vil gøre anderledes, vil du blive en bedre leder og få mere indflydelse.

Inviter mig med ind på din scene og lad mig være dit spejl

  • Jeg deltager eksempelvis på et afdelingsmøde el. lign. Jeg har ingen holdning til, og får heller ikke, til det der er kernen i arbejdsområdet, (og jeg har tavshedspligt). Jeg er den observerende flue på væggen, som ser og noterer, hvad der sker mellem menneskene. 
     
  • Du får feedback på din tilstedeværelse. Der er ikke tale om en bedømmelse, for her er ikke noget som er rigtigt eller forkert. Det afgørende er, hvordan du selv oplevede det. Vi taler om, hvad der fungerer godt, og hvad du kunne ønske anderledes. Du vil sandsynligvis også få nye og overraskende observationer. Noget du ikke havde tænkt på. Du vil blive inspireret.
     
  • Du vil også få mit bud på hvad der skete i gruppedynamikken, og hvilke reaktioner der er forventelige. 

Du vil få en masse ny viden om dig og dine virkemidler, og du vil få ny læring, som du kan tage i brug med det samme for dermed at lede i den retning, du vil.