Mine kompetencer er summen af mine forskellige fagligheder, som alle er tilstede og bidrager, når jeg coacher, underviser, holder workshops og giver foredrag.

Mastercoach: Mit faglige udgangspunkt som mastercoach og psykoterapeut er følelsesmæssig intelligens. Det er mit fokus, når jeg laver ledertræning og teamcoaching, samt når jeg møder klienter i min private praksis.

Cellist: Jeg begyndte som professionel cellist, og i ti år spillede, turnerede og arbejdede jeg hele tiden. Jeg ved, hvad det betyder, når arbejdet hænger tæt sammen med identiteten, og hvad det vil sige hele tiden forsøge at præstere bedst muligt, bruge ufatteligt mange timer på at dygtiggøre sig og have øjet rettet mod at opnå det sublime. Det er hårdt arbejde, som koster, men som også giver store og meget tilfredsstillende øjeblikke. Det er erfaringer som jeg drager nytte af under ledertræning og ledercoaching.

Projektleder: Mit arbejdsliv gav mig siden ti år som koordinator og projektleder i en kommunikations - og marketingafdeling. Her var det afgørende at få mange forskellige fagområder og mennesker til at arbejde sammen mod et fælles mål. Det gav mig erfaring og træning i at håndtere udfordringerne med at få forskellige fagligheder og personligheder til at samarbejde. Jeg fik også indsigt i omkostningerne ved dårligt håndterede konflikter samt syn for, hvor ringe kraften i feedback bliver anvendt. Jeg satte mig for at hjælpe med at udbedre dette.

Fokus: Det er med baggrund i ovenstående, at mit arbejdsliv i dag fungerer som brobygger mellem fagligheder og personligheder. Jeg arbejder med at sikre brofæstet ved gøre ledere og team bedre og styrke deres indflydelse.

Arbejdserfaring
Berit Hessing – styrk dit lederskab og dine teams
2018 - : Ledercoaching, teamcoaching, konflikthåndtering, feedback, foredrag.

Foredragsholder og skribent
2017: Inviteret som TED talk - speaker på TEDx Copenhagens event i Glyptoteket. Udgiver prisvindende kronikker om personlig udvikling og tager på foredragsturné. 

Mentor og instruktør på Coach & Psykoterapeutskolen
2016 - : underviser kommende coacher og psykoterapeuter. Uddannelsen optager erhvervsaktive mennesker.

Stifter firmaet Ichinen Consult
2015 - 2018: Arbejder som stresskonsulent, coach og rådgiver i virksomheder. Udvikler en unik analyse, der kan påvise skjult stress i virksomheder.

Mastercoach og psykoterapeut med egen praksis
2012 - : Driver Psykoterapeutisk center i København sammen med min kollega psykoterapeut Maja Torp. I vores praksis i Mikkel Bryggers gade i indre by modtager vi private klienter i coaching-forløb og i psykoterapeutiske forløb. https://psykoterapeutiskcenter.dk/ 

Projektleder
2008 - 2014: Det Kongelige Teaters marketing – og kommunikationsafdeling.

Marketingkoordinator
2006 – 2008: Det Kongelige Teater

PR-Ansvarlig
2005: Journalistisk arbejde og arrangør af debatter for Det Kongelige Skuespil (Vikariat).

Kunstnerisk arbejde
1996 - 2006: 10 år som aktiv cellist.
Stiftede, turnerede og gav koncerter med egne prisvindende ensembler (Tango Fatale, Trio 3D).
Arbejdede med musikeren Tom Waits på en prisbelønnet teaterforestilling ’Woyzeck’ der turnerede i hele verden over en årrække.
Havde længevarende kontrakter i Det Kongelige Kapel samt Copenhagen Phil i København samt i Malmø Symfoniorkester. 

Tillidsposter
2004 - 2008: Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbund.
1997 - 2008: Bestyrelsesmedlem i Dansk Musiker Forbunds Københavnsafdeling.

Uddannelse
Mastercoach og psykoterapeut
2010 - 2014: Certificeret psykoterapeut, mastercoach og mentor fra Coach & Psykoterapeut Skolen i København
2010 - 2012: Certificeret erhvervs/businesscoach fra Coach & Psykoterapeut Skolen.

Cellist
1996 (1995-96): Et års cellostudier i London.
1995 (1990-95): Diplomeksamen på cello fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 

Sprog
Dansk, svensk og engelsk

 

TED talk fra Glyptoteket.

"Jeg har haft gavn af Berit i forbindelse med ledercoaching. Hun forstod og satte sig lynhurtigt ind i de udfordringer, som jeg har til hverdag midt i en start-up fase, og kom med brugbare forslag til hvordan jeg kunne løse dem. Hun sætter sig fast, og sikrer at man virkeligt får taget stilling til sine udfordringer, hvilket er utroligt brugbart og noget jeg kan anvende videre. Jeg kan kun give Berit de allerbedste anbefalinger".

Kristian Nordbye
Landechef for Danmark, HELPforsikring
Om et ledercoaching forløb

"Jeg har lært noget nyt. I dag kan jeg være med mine følelser, uden at jeg styres af dem. Det gør mig både mere autentisk og mere nærværende, og begge dele bidrager til en øget tryghed i mit lederskab."

Marie Nordkvist
Kommunikationschef
Sydvatten AB 

"Berits TED talk var helt klart højdepunktet på dagen, da hun på levende vis engagerede det store publikum med sin charmerende personlighed. Hun er fra naturens side ualmindeligt nærværende og gennemslagskraftig, så alle oplevede at blive berørt, men også opmuntret. Berit får mine varmeste anbefalinger, både som taler og menneske."

Kenn L Hansen
Cand mag i retorik, TEDx-talertræner, Grundlægger af EPO, Tidligere FIFA dommer

"Jeg var meget glad for oplægget til vores firma. Specielt var jeg imponeret over den lydhørhed og fleksibilitet til at ændre og tilpasse oplægget på baggrund af det som kom frem under workshoppen."

Mattias Lindberg
Direktør for ViaEuropa
Om teamudvikling