Hvad sker der med du, jeg og vi når vi bliver ramt af kritisk sygdom?
I februar 2009 som 43-årig fik Lars en blodprop i hovedet. Berit var gravid i femte måned med deres første fælles barn. Fra tidligere ægteskaber var der tre drenge. Lars’ hjerneskade forandrede deres liv fuldstændigt, og den skabte store udfordringer for deres ægteskab og identiteter.
Berit Hessing og Lars Lippert står begge på scenen i et foredrag fyldt med eksempler, refleksioner, dialoger og billeder tilsat en god portion humor og grin samt følelser af glæde, sorg, magtesløshed og håb. Deres fortælling lader ingen uberørt, men er først og fremmest opmuntrende, udfordrende og inspirerende, når de åbenhjerteligt fortæller, hvordan blodproppen ændrede deres privatliv, sexliv og arbejdsliv, og hvilke skridt i processen der blev afgørende for dem.
Lars: Jeg føler mig svag og uden værdi som mand. Jeg savner at gøre en forskel herhjemme.
Berit: Det lyder godt. Kan du så ikke gå i gang med at tømme opvaskemaskinen?
Lars: Men det tager så utroligt lang tid, når jeg bare har en funktionsdygtig hånd.
Berit: ja, og?
Lars: Det er så konfronterende for mig. Det går meget hurtigere for dig.
Berit: Ja det er sandt. Men er det sådan vi skal have det fremover, at vi accepterer, at jeg kan men ikke du?
Lars: Forlader du mig så?
Lars Lippert og Berit Hessing
’Det var en meget levende og udramatisk fremlæggelse af en traumatisk hændelse, og samtidig blandet med god humor. For mig som sygeplejerske var der rigtigt meget at tænke over, og jeg kunne genkende så mange reaktioner. Det gjorde også stort indtryk, at begge gennem hele forløbet havde så positiv tilgang til den ændrede livsstil’’.
Lillian Bundgaard
Sygeplejerske, Hobro
’’Et fantastisk og gribende foredrag! Om hvordan flere liv forandres på et øjeblik og om vejen tilbage til livet og til hinanden’’.
Ingrid Boije
Journalist og konsulent i PR og kommunikation
’’Jeg syntes at forelæsningen var meget gribende. Jeg kunne især godt lide at de engang imellem benyttede sig af ’rollespil’. Det var meget givende sammenlignet med faglitteratur’’.
Fysioterapeut-studerende
Lunds Universitetssygehus
’’Hvis du bare skal høre et foredrag i år, så hør dette. Lars og Berit har været på en rejse som vil ændre dit syn på, hvad der er vigtigt i livet’’.
Torbjørn Jonasson
Organisationskonsulent og lederudvikler