Stress er godt, - det er farligt at tro andet!

Stress er afgørende for vores handlekraft, mod og vilje – tre grundlæggende elementer for overlevelse, men samtidig kan stress gøre os syge.

Denne artikel blev bragt i Børsen Ledelse 30 august 2019. Læs videre herunder, eller i Børsen: https://ledelse.borsen.dk/artikel/1/386871/stress_er_godt__det_er_farligt_at_tro_andet.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_06

Det er et paradoks: vi kan både dø af den, men ikke leve uden. Det gælder også på arbejdspladserne. Er stressen tilstede hele tiden synker effektiviteten, produktiviteten og arbejdsglæden, men uden stress vil din arbejdsplads savne engagement, vedholdenhed og energi. Dette er en balance, men ikke en vi taler om. Vi fokuserer desværre udelukkende på, hvor syge vi kan blive af stress uden dog helt at have forstået, hvor stor en rolle vores tanker spiller.

 

Et overraskende resultat

Vores fokus er problematisk, da forskning tyder på, at netop det negative fokus er med til at øge dødeligheden. I et stort amerikansk studie blev 30.000 voksne mennesker spurgt, hvor meget stress de havde oplevet det seneste år. De blev også spurgt, hvorvidt de mente, at stress var farligt for dem. Otte år senere vendte forskerne tilbage for at se, hvordan det var gået dem der deltog i studiet. Resultatet var opsigtsvækkende.

Først viste det, at et højt stressniveau hos mennesker øger dødeligheden med 43 %. Det var der intet nyt i. Tallet bekræfter blot, hvad vi hele tiden hører, at stress er usundt. MEN – for der var et meget afgørende men - den øgede risiko var kun tilstede hos mennesker, der tænkte, at deres stress var problematisk og farligt for dem! Studiet viste, at mennesker der også havde oplevet meget stress, men ikke så den som et problem, havde en langt lavere dødelighed – ja, til og med lavere end dem, som rapporterede at have oplevet meget lidt stress i deres liv! 

’Stressfrie arbejdspladser’ er en umulighed

I dagens arbejdsliv er der masser af øjeblikke, hvor stresshormoner bevæger sig rundt i kroppen. Det sker når vores kompetencer udfordres, besværlige følelser opstår, deadlines står på rad i horisonten, konflikter trænger sig på, svære beslutninger skal træffes etc. etc. Stressens biologiske formål er at øge vores fokus med et par ekstra gear og skærpe vores evner, hvilket er nyttigt når vi står overfor vanskelige situationer, eller problemer som skal løses.

Når situationen, som udløste stressen, er overstået, forsvinder stresshormonerne ud af kroppen igen – nogle gange hurtigt, andre gang efter lidt tid. Sådan er vi skabt, og alt er faktisk som det skal være. Dette er dog et fraværende budskab. Vi hører nemlig oftest om, at stress er noget som skal dæmpes, undgås – ja, allerhelst fjernes. Det kan ses i udsagn som ’Stressfrie hverdage’ og Stressfrie arbejdspladser’, hvilket jo underforstået signalerer, at stress er dårligt og uønsket. Men den kamp der kæmpes er en Sisyfoskamp. Vi kæmper for at fjerne noget som ikke kan fjernes, og vil derfor heller aldrig lykkes med et mål om at være stressfrie.

Skal vi så ikke bekymre os om alle dem, der bliver syge af stress? Jo, selvfølgelig skal vi det. Ingen som i INGEN bør lide i den oplevelse det er at brænde sammen. Det positive er, at arbejdspladserne i dag er blevet bedre til at forstå og hjælpe stressramte. Problemet er, at dette fokus i sig selv ikke afhjælper problemet. Vi har brug for at få et langt mere nuanceret billede af stress.

Et nyt fokus

1. Vi har brug for, ikke kun at forstå stress som en mekanisme der sættes i gang, når det handler om at flygte eller kæmpe. Der findes et utal af eksempler på dette. Tænk på alle de gange hvor du selv ville have nået mindre, gjort det ringere, været mindre vedholdende, mindre engageret hvis det ikke havde været for dine stresshormoner, som skærpede dine evner og gav dig ekstra kræfter. Gjorde dig modig, viljestærk og handlekraftig. Du har nok samtidigt følt både pres, nervøsitet og uro, hvilket kan føles ubehageligt, men det er ikke farligt, tværtimod. I stedet for at bekæmpe stress, bør vi øve os i at blive gode til stress!

2. Vi er også nødt til at begynde med at tage ansvar for den retorik vi benytter, når vi taler om stress. Som undersøgelsen, der refereres til i denne artikel, viser, kan alene frygten for at mærke og blive stresset have negative konsekvenser. Vi risikerer at tale os selv ind i en negativ spiral, en nocebo effekt. (Det modsatte af placebo).

3. Men vi skal allermest begynde at arbejde med forebyggelse af stress-sygdomme ved at starte der, hvor den uforløste og usunde stress sidder: nemlig i tanken!

Stress og arbejdspladskultur

I min praksis har der siddet mange stressramte, men jeg har endnu til gode at møde én som rent fysisk har arbejdet døgnet rundt, til gengæld har jeg mødt mange, som havde en oplevelse af, at de gjorde. Tankerne kørte i ring. De slap ikke når de kom hjem, men kværnede videre. Tankerne løste ikke problemerne eller udfordringerne, og den stress (nervøsitet, irritation, rastløshed, usikkerhed …) der udløstes af de mange tanker, aftog derfor heller ikke. Systemet kørte på højtryk. Det er usundt! Spørgsmålet er, hvad der blandt andet skaber dette tankemylder?

En stor del af forklaringen handler om biologi. Mennesket overlever bedst i fællesskab, og instinktet til at søge fællesskaber er vi derfor født med. Det gør, at vi langt hen ad vejen ønsker at tilpasse os omgivelserne, så vi ikke falder udenfor. Dette ses også på arbejdspladsen, hvor vi størstedelen af tiden forsøger at indordne os givne regler og værdier, både dem der kommunikeres og deles, og dem der er usagte og underforståede. Kort sagt: arbejdspladskulturen, som er alt det vi siger eller ikke siger, gør eller ikke gør og dermed også, hvad vi tænker.

'Har man sagt ja, kan man ikke sige nej’

Jeg mødte en produktionsleder der arbejdede i en succesfuld virksomhed, og som altid havde syntes om at have travlt, som trivedes med at mærke suset når arbejdet blev sendt afsted efter et heftigt opløb. Deres gode arbejde gav mange ordrer, - også flere end de kunne nå, og derfor steg arbejdsbyrden betragteligt. Da produktionslederen kom til mig, var batteriet helt brugt op. Hun var blevet stressramt, og oplevede sig selv som svag og uduelig, fordi hun ikke klarede mosten, og var tillige fyldt med dårlig samvittighed fordi hun nu lod kollegaerne i stikken.

Det var en god arbejdsplads med et godt sammenhold. Der var en gensidig loyalitet medarbejderne og ledelsen imellem, hvilket blev fremhævet. De sagde ofte, ’’ her stoler vi på hinanden’’ og ’’vi holder vores aftaler’’. Det sidste var også en af virksomhedens værdier; en garanti overfor deres kunder.

I arbejdet med at komme sig efter sin sygemelding, gik det op for produktionslederen, at hun i sine tanker tillagde værdierne en ekstra betydning. At der fandtes et andet og usagt lag under det talte, som lød: ’har jeg sagt ja, kan jeg ikke sige nej’, og ’jeg svigter de andre, hvis jeg ikke tager opgaven på mig’, og ’Alle er i samme båd, jeg må bare fortsætte’.

Konsekvensen var åbenbar. Hun havde aldrig sagt nej til en opgave, det ville jo virke illoyalt, og da hun syntes, de andre så ud som om, at de klarede arbejdspresset, så måtte hun også. Hun forsøgte at tilpasse sig, men det var ikke muligt at nå det hele. Tankerne var fyldt med bekymringer, fyldt med må, bør og skal. Stresshormonerne pumpede rundt i kroppen, batteriet blev så at sige overophedet, og nu var det brændt sammen.

Den nødvendige eller usunde stress

Det er ikke farligt i sig selv for medarbejderne i en virksomhed at have forrygende travlt, og skal opgaverne klares, når det går stærkt, er stresshormonerne rent faktisk en hjælper. Men for at fungere som en sådan, er det afgørende vigtigt at være bevidst om, hvilken kommunikation og hvilken adfærd, travlheden foregår i.

Det gælder eksempelvis når sundhedspersonalet opdager at hospitalets målsætning om trygge patienter, nok er den samme som deres egen, men omstændighederne de arbejder under, gør det svært at leve op til den, skønt de løber alt hvad de kan. Det gælder hvis en kreativ virksomhed har som mål at være excellent, uden at samtidigt konkretisere hvad man i så fald stiller op med de fejl, som altid kommer. Og ingen bliver heller bedre til at turde erkende; Jeg når det ikke, hvis virksomheden har et slogan der siger: ’’Her afleverer vi altid til tiden’’.

Målsætningerne er hverken forkerte eller dårlige, - det giver f.eks. god mening for en produktionsvirksomhed at ville aflevere til tiden – pointen er, at målsætninger og værdier skaber adfærd, og er vi ikke bevidste om, hvordan vi håndterer de situationer, hvor det er svært at leve op til dem, så skaber det en masse tanker. Bekymringstanker. Præstationstanker. Mindreværdstanker. Den slags som skaber frygt og får stresshormonerne til at løbe raskt i årerne uden mulighed for at aftage, - og dermed en potentiel farlig situation (jf. den amerikanske undersøgelse).

Arbejdspladskultur er et ledelsesansvar

Mennesker kan blive stressede i alle sociale sammenhænge, og årsagen til at nogle bliver syge af stress, kan selvfølgelig også findes udenfor arbejdspladsen, men min erfaring er, at har en afdeling haft mindst to stresssygemeldinger, så kan det ikke forklares i ’andre årsager’. Da er det tid til et eftersyn. Det er i denne sammenhæng ikke tilstrækkeligt at nøjes med en pakke i HR bestående af en plan for stressramte og tilbud om et mindfulnesskursus til de ansatte, (skønt et sådant kan have udmærket effekt på den enkelte deltager og dennes tankemylder), for de har ingen betydning for selve kulturen på arbejdspladsen og har dermed heller ingen forebyggende effekt. Mennesker er forskellige, virksomheder er forskellige, og årsagen til at en virksomhed får stressramte medarbejdere, og måden at hindre at der kommer flere, findes derfor ikke i én forklaring og ét overordnet tiltag som kan gælde for alle.

Stressforebyggelse bør have to elementer: træning i at skelne mellem den nødvendige og den usunde stress; at kunne bruge den ene og undgå den anden, samt fokus på de værdier der kommunikeres, og et meget vågent øje på hvordan disse værdier omsættes i adfærd; deres konkrete effekt. Det er en ledelsesopgave, og den kan ikke uddelegeres. Til gengæld er arbejdet med et sådant fokus både inspirerende, nyttigt og tilfredsstillende, og resultatet vil være en langt mere produktiv, effektiv og langtidsholdbar arbejdsplads. Det er følelsesmæssigt intelligent, og det er helt enkelt meningsfyldt.

Kildereference til den amerikanske undersøgelse:

Does the perception that stress affects health matter? The association with health and mortality.  - 2011 (Keller, Litzelman, Wisk m.fl.)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22201278

 

Share this post