FRYGT, TILLID og SUND EGOISME, Coronavirus i favntag med følelserne

Udgivet den 17 marts 2020 på LinkedIn i forbindelse med Coronavirus-krisen.

Sjældent er det så tydeligt som i disse dage, hvad årsagen er til, at vi fødes med følelser. Følelser er nemlig den drivkraft, der får os til at handle og agere. Følelser giver adfærd, og er derfor også helt afgørende for, at vi klarer os igennem en tid med Corona virus. MEN det er på ingen måde det samme som, at vi så blot skal kaste os i følelsernes vold. Tværtimod! Vi og vores samfund overlever bedst, hvis vi kan koble den gamle urhjernes følelser med den - for mennesket - unikke evne til at forudse og forstå.

Så hvad skal vi være opmærksomme på for at balancere og udnytte vores evner bedst muligt i denne tid? Her følger tre små afsnit om frygt, tillid og sund egoisme.

FRYGT. Frygt er den afgørende følelse for, at vi kan undgå fare, smerte og ultimativt døden. Kunne vi ikke føle frygt, ville vi ikke overleve, for når vi føler frygt, så skærpes vores sanser, og vi bliver årvågne, opmærksomme og fokuserede. Dette er essentielt for, at vi kan ændre vores vaner, ændre den adfærd vi har per automatik. Det kræver et utroligt fokus pludselig at stå på afstand af hinanden, ikke at give hånd og kram, huske at hoste i ærmet og ikke gribe i alle dørhåndtag, men når den følelsesmæssige biologi er fødselshjælper, så kan vi pludselig det. Vi husker det, fordi hjernens inderste dele er i alarmberedskab. Det er godt!

Men en hjerne i alarmberedskab har også tendens til at gå skridtet videre. Bekymring kan blive til overbekymring, årvågenhed til hyper-årvågenhed, forudseende tanker til katastrofe tanker. Frygten overgår til rædsel, og nu reagerer kroppen ikke bare med øget opmærksomhed og skærpet fokus men i stedet med panikreaktioner eller handlingslammelse. Pludselig finder vi os selv i gang med at formidle katastrofescenarier på sociale medier eller siddende nonstop klistret til nyhederne med hamrende hjerte og rystende ben eller i gang med at barrikadere os bag lukkede døre med overfyldte lagre af varer fra supermarkedet. Ingen af delene er godt, hverken for samfundet eller for dig selv.

Det er her du skal øve dig i at koble dit frygtinstinkt med din evne til at kunne tænke fornuftigt og rationelt, så du kan lytte til myndighedernes opdateringer (og ikke til katastroferetorikken) uden at gå i panik, og gå i gang med at udbygge din tillid til, at det i sidste ende går godt, og den bedste hjælp pt er at følge ledelsen.

TILLID. Tillid er en afgørende følelse for, at vi vil følge og samarbejde. Og vi er født til begge dele; født med evne til at kunne samarbejde og til at følge; det sikrer nemlig vores overlevelse. Det er blevet meget tydeligt netop nu, hvor vi står overfor en så stor og krævende udfordring som netop Coronavirussen. Vi ser nytten i at følge ledelsens anvisninger. Mette Fredriksen fremstår både kompetent, tydelig og ikke mindst ansvarlig, det øger vores tillid. Vi lytter og begynder at samarbejde. Vi forsøger at følge anvisningerne loyalt, fordi det er nyttigt. Når vi alle begynder at gøre det, øger samhørigheden. Det er godt, den er vigtig for os nu.

Men det er ikke let at følge en ledelse hjemmefra sin egen lille bolig, måske til og med uden at kende en som er coronasyg. Den umiddelbare fare er ikke til at se med det blotte øje, isolationen er frihedsberøvende, og konsekvenserne er store både for mit velbefindende men også for min økonomi. Jeg begynder at handle autonomt, at føle mig mindre forpligtet overfor anvisningerne. Mistilliden er ikke udtalt, men min gamle urhjerne lurer underneden, og jeg begynder at overtale mig selv - under dække af argumenter jeg overbeviser mig selv om er rationelle – at handle egoistisk. Køber eksempelvis alt for meget ind, tager lige en hurtig kaffe på caféen, har ungerne med på legeplads. Det er ikke godt, hverken for samfundet eller for os selv.

Det er nu, du skal øve dig i at frakoble din urdrift til at trodse anvisningerne og i stedet koble fornuften til og tænke over, hvad du har mest behov for, for at klare dig gennem Coronakrisen.

EGOISME. Vi er født med evne til at dække vores egne behov, og først og fremmest vores behov for bolig og føde. Tag over hovedet og mad i maven er begge dele helt bogstaveligt afgørende for at overleve. Det er derfor ren biologi, når du går i gang med at sikre din egen sjælefred og din families tilfredshed gennem at sørge for, at forrådet i spisekammeret er stort og holdbart, at medicinskabet på badeværelset er fyldt op, og at ingen udefra kan trænge ind i dit hjem med en mulig smitte. Så du går i gang med at dette, for ledelsen har jo netop opfordret alle til passe på sig selv og hinanden. Det er jo godt.

Men i et moderne samfund er det ikke kun godt. For når du går ud og handler, så følger din urhjerne med, og den er travlt optaget af at sikre dig bedst muligt, den er optaget af sin ret. Den kaprer dig med sin egoisme, den egoisme der i stenalderen sikrede dig din overlevelse. Så du hamstrer, og hvis der mangler varer i supermarkedet og på apoteket, så kan du jo prøve at stjæle noget enten fra de uopmærksomme eller fra hospitalet. Her skal urhjernen sættes på pause!

Vi lever pludseligt i en tid, hvor vi alle er truede af det samme problem, og hvor krisen begrænser vores adfærd og påvirker os på næsten samme tid i hele verden. Det er hård kost for den gamle hjerne, at skulle se så langt ud over sig selv. Det ligger ikke indbygget i det gamle instinkt for at dække egne behov.

Det er her, det bliver afgørende, at koble vores biologiske følelser med vores evne til at kunne forstå og reflektere i en større sammenhæng. Vi skal ikke lægge egoismen til side men i stedet bruge den fornuftigt. Tænk i stedet på dit land som din bolig (hvilket det jo rent faktisk også er), og sæt dermed fokus på alles behov. Det er sund egoisme! Følg ledelsen som har ansvaret for landet, så øges samhørigheden og følelsen af at vi står sammen. Brug din frygt til at være opmærksom på din adfærd, og gør det der skal til, så vi sikrer at coranasmitten ikke breder sig med lynets hast.

Vær med stor tillid en sund egoist med den portion bekymring der behøves for at gøre det rette. Så går det. Det vil være at bruge biologien følelsesmæssigt intelligent, og det er helt enkelt meningsfuldt.