Da stress i virksomheden blev til en fælles fortælling

Denne artikel blev udgivet på LinkedIn 18. januar 2018

Svarene fra spørgeskemaet viste at alt var godt, på afdelingsmøderne lød det som om alt var skidt. Hvad i alverden foregik der?

Jeg blev kontaktet af en virksomhed, hvor stress var blevet et problem. Et par af medarbejdere var sygemeldte, andre var ved at forlade den. Stress var årsagen, og flere ansatte klagede over stressniveauet. Det var afgørende, at udviklingen blev stoppet.

Der blev afholdt en workshop, og jeg deltog på et par afdelingsmøder, hvor jeg hørte sætninger som: ’Man går jo rundt med uro i maven, for jeg er i tvivl om, hvad der egentligt gælder’. ’Det føles utrygt med al den uvished’, ’jeg vover ikke at fremlægge det jeg har lavet’. ’Hvad mon der forventes af mig’? Alle udsagn der pegede på kendte stress-årsager som uklare krav, uklart ansvar, dårlig kommunikation, tvivl på egne kompetencer mv.

Et overraskende resultat

Virksomheden tog ansvar og bestilte en analyse af deres stresskultur. Alle medarbejdere blev bedt om at besvare et spørgeskema, der blandt andet ville afdække, hvilke specifikke elementer i virksomhedens arbejdskultur der stressede, og hvor mange i virksomheden der befandt sig i farezonen for at blive stressramt.

Resultatet af undersøgelsen var overraskende; ingen, altså INGEN af de mest velkendte stressårsager var i spil. Tværtimod! Stort set alle medarbejdere var enige om, at de vidste hvad der forventedes af dem, at de havde ansvar der passede til deres indflydelse, at deres indsats blev værdsat og anerkendt mm. Her var tale om en rigtigt velfungerende virksomhed! Samtidigt – forunderligt nok - viste undersøgelsen også, af flere medarbejdere havde stresssymptomer, som det var vigtigt at tage hånd om.  

Så hvad i alverden foregik der?

Elefanten i rummet

På et af de afdelingsmøder jeg deltog, fremgik det, at specielt ét projekt fyldte rigtigt meget. Blot en lille del af medarbejderne arbejdede aktivt med projektet, men alle i virksomheden var påvirkede af det, for projektet var kommet dårligt fra start, og det kom aldrig ud af den dårlige gænge. Økonomien var dårlig, retningslinjerne uklare, kunden utilfreds. Der blev snakket meget. En elefant var flyttet ind.

Projektet med de mange dårligdomme blev elefanten i rummet, som alle havde en holdning til, men som ingen talte højt om. Der blev fra ledelsens side forsøgt med flere løsninger: ændret projekthåndtering, andre arbejdsgange, justering af forventninger med kunden mm. men intet hjalp, og efter en tid blev medarbejderne i projektet stressramte. I afdelingen blev der dannet fraktioner og skabt holdninger om, hvem der havde ansvaret for dette, hvor elendige arbejdsvilkårene i dette projekt var, og korridorsnakken øgede.

Dette blev en afgørende brik i forståelsen af, hvad stressen i virksomheden blev skabt af.

En fælles fortælling

Alle arbejdspladser har en fortælling om sig selv. Den handler om, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være.  Mens vi arbejder enten befæster vi den eksisterende fortælling, eller også skaber vi en ny. Det der sker rundt om os, det vi gør, det vi taler om, bliver fortællingen om os og vores job. Virksomheden, som der refereres til i denne artikel, var i gang med at skabe en fortælling baseret på det fejlslagne projekt. Det var en farlig fortælling; en motorvej til stress.

En retorik som giver stress

Forskning viser at den retorik vi har omkring stress, er med til at forstærke den negative stress og vores oplevelse af at være farligt stressede, hvorfor man godt kan tale om, at stress smitter. Det var lige netop det, som var kernen her. Medarbejderne talte sig - via det dårlige projekt - ind i en selvforståelse om stress, pres, utydeligt ansvar og ikkehåndterbare krav. Hvis de vedblev med at forstærke den selvforståelse, ville flere gå ned med stress, hvilket resultatet af undersøgelsen viste. Pointen var bare, at alle dem der ikke arbejdede direkte med det fejlslagne projekt, faktisk var rigtigt glade for deres arbejdsplads. Når de sad alene og svarede direkte på spørgsmålene i undersøgelsen om krav, ansvar, samarbejde, ledelse osv., var de meget positive.

En enkel løsning og et nyt fokus

Konklusionen blev, at virksomheden fremover skulle begynde at håndtere svære projekter ved at have fokus på to ting:

1: Forsætte som de hidtil havde gjort med at evaluere de tekniske udfordringer, ledelsen af projektet, økonomien … mv.

Men altid og i samme åndedrag tale om:

2: Udfordringerne, følelserne, hvordan har vi det egentligt med dette projekt …

Dårlige projekter kan altid komme, det afgørende er håndteringen af dem. Generelt er det meget vigtigt for trivslen, at ledelsen opfordrer til og hjælper med, at italesætte det som er svært, det som generer, det som måske går skævt. Når vi gør det, øger det følelsen af fællesskab, forståelse og anerkendelse, og så kan selv de sværeste og dårligste projekter blive til små sten i skoen, som nok trykker, men ikke ændrer fundamentalt på selvopfattelsen eller leder til stress-sygemeldinger og opsigelser.

Den nye fortælling – uden stress!

Hvordan tacklede denne virksomhed dette?

De sagde blandt andet nej tak til et projekt, som nok var prestigefyldt, men som indeholdt de nu kendte dårligdomme, og som derfor ikke på lang sigt ville give øget anseelse men i stedet koste virksomheden penge i form af nedsat effektivitet, produktivitet og trivsel. Og så besluttede de at arbejde videre med deres kommunikation.

Den store bonus blev stresskultur-undersøgelsens positive resultat, der viste hvor nyttigt og meningsfuldt alle i virksomheden generelt oplevede deres job, og hvor stor tillid der var rent faktisk var mellem ledelsen og medarbejderne. Det blev grundlaget for en ny retning i deres egen fortælling om virksomheden. En sund retning. Fyldt med trivsel – og uden stress.